SØG BOLIG
SITEMAP
 
 Afdeling 19
Sallingsundvej 1-73 og 2-36
 

Beboer

At bo i en almen bolig, betyder også, at der er tilknyttet en række rettigheder og pligter til lejemålet. Disse punkter er kort beskrevet i lejekontrakten og findes fuldt beskrevet i "Lov om leje af almene boliger" og de tilknyttede bekendtgørelser m.v.

Disse rettigheder og forpligtelser er præceptive, altså ufravigelige, med mindre særlige undtagelser er indskrevet i lovens tekst.



Af rettigheder kan nævnes:

  • At deltage i beboerdemokratiet: Beboerdemokratiet er det, som styrer enhver afdeling og enhver boligorganisation. På afdelingsmødet vælges afdelingsbestyrelse, tages beslutning om ændringer i husorden og vedligeholdelsesreglement samt vedtagelse af budget og regnskab. Se mere på Himmerlands hjemmeside.
  • At fortsætte lejemålet ved ophør af parforhold eller dødsfald: Hvis et parforhold bliver opløst eller den ene dør, har den anden som hovedregel ret til at fortsætte lejemålet.
  • Ret til at bruge råderetten: Råderetten er retten til at forbedre og forandre sin bolig for egne midler. Se under punktet i menuen til venstre.
  • Bytteret: Hvis du har boet i den nuværende bolig i mindst 3 år, har du ret til at bytte bolig med en anden lejer.
  • At boligen er ukrænkelig: I Grundlovens § 72 er præciseret, at boligen er ukrænkelig. Dette gælder i hovedregelen, dog med den undtagelse, at udlejer skal have adgang, når forholdene kræver det, f.eks. ved brand, for at reparere og for at iværksætte arbejder i lejemålet.

Af forpligtelser kan nævnes:

  • At betale huslejen til tiden: Udlejer har ret til at opsige lejemålet, hvis huslejen (og anden pligtig pengeydelse i lejeforholdet), ikke bliver betalt til tiden.
  • At overholde husordenen: Hvis man som lejer, i alvorlig grad, tilsidesætter god skik og orden for opførsel i afdelingen, altså overtrædelser af husordenen, har udlejer ret til at skride til ophævelse/opsigelse af lejemålet.
  • At vedligeholde lejemålet: Man skal som lejer vedligeholde sin bolig indvendigt (og udvendigt, hvis det står i lejekontrakt eller vedligeholdelsesreglement) som det er anført i vedligeholdelsesreglementet. Her er det er vigtigt, at de forskellige vedligeholdelsesarbejder bliver udført "håndværksmæssigt korrekt".
I menuen til venstre kan du finde underpunkter med information, der kan være relevant for dig som beboer i en af afdelingens lejemål.



Følg os på Facebook Følg os på Google+



Himmerland
Boligforening
Afdeling 19

Sallingsundvej 1-73 og 2-36
9220 Aalborg Ø

Tlf: 96 31 52 00
info@abhim.dk

Himmerland Boligforening anvender cookies
Vi benytter cookies til at få websitet til at fungere optimalt. Cookies anvendes primært til trafikmåling via Google Analytics, men ligeledes til at analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke luk eller klikke videre på websitet. Læs mere om Cookies


OK
sitelist.html